Af Marius Sørensen
Østrigske Edward Berger har med sine to seneste film, Intet Nyt Fra Vestfronten (2022) og nu Konklave (2024), katapulteret sig selv til en position som én af Hollywoods varmeste instruktørnavne. På rekordtid er han blevet så populær hos de amerikanske filmselskaber, at han bliver nævnt som en potentiel kandidat til at instruere en ny James Bond-film. Ser man Bergers Konklave, der nu har dansk biografpremiere, vil man ikke være overrasket over Bergers nyfundne status.
Filmen omhandler pavevalget – eller konklavet – i kølvandet på den forhenværende paves død. Dekan Thomas Lawrence (Ralph Fiennes) står for at skulle lede en forsamling af den katolske kirkes ypperste figurer i valget af den afdøde paves efterfølger. Filmens primære konflikt tegnes mellem to fløje af kirken; en konservativ højrefløj ledt af kardinal Tedesco (Sergio Castellitto), der vil se kirken foretage en u-vending fra den liberale retning, den afdøde pave havde ført; og en venstrefløj, ført an af kardinal Bellini (Stanley Tucci), der vil gå langt for at undgå, at Tedesco vælges som pave. Undervejs må Lawrence navigere i et væld af hemmeligheder, der afsløres om de forskellige kandidater til posten.
Konklave er en af årets helt store Oscar-kandidater, og på papiret giver det god mening. En film om religion, politik og tolerance er altid et oplagt bud på en Oscar-vinder. Men Konklave overrasker derudover ved også at være umådeligt spændende. Filmen fungerer nærmest som en whodunnit i bedste Agatha Christie-stil – selvom der ikke nødvendigvis er tale om et mordmysterie. Kardinalerne og biskoppernes politiske intriger bliver nervepirrende intense. Forestil dig House of Cards (2013-2018) i Vatikanstaten.
I centrum står dog ikke Kevin Spacey, men derimod Ralph Fiennes, der endnu engang viser, hvorfor han er én af de absolut fineste skuespillere i verden. Det er ikke en sensationel rolle, og Fiennes har ikke nogen gigantiske, dramatiske øjeblikke, men hans ansigt og præstation er aldrig andet end utrolig interessant at kigge på. Fiennes formår at bære publikum roligt igennem en kompliceret verden af kynisk politik, mens han også på minimalistisk vis giver Lawrence et indre liv og publikum en fornemmelse for Lawrences store byrde.
Fiennes iscenesættes af Edward Berger med en usædvanlig sikker hånd. Hver beslutning, Berger tager, føles velovervejet og -afvejet. Bergers og fotograf Stéphane Fontaines håndtering af kameraet er mesterlig. Deres billedkomposition er så mekanisk og skarp, at man føler sig bange for at skære sig på kanten af lærredet.
Filmens slutning lever til gengæld ikke helt op til resten af filmens kvalitet. Den er ikke utilfredsstillende, men indfrier heller ikke helt det, filmens første 100 minutter lover, og vil for nogle seere måske føles en smule letkøbt.
Alligevel er Konklave én af årets mest spændende film. En usandsynlig thriller. En film om et pavevalg er måske ikke det oplagte valg, hvis man vil i biografen og underholdes op til jul. Men en film, der kan skabe nervepirrende spænding gennem et navneopråb af katolske præster, er en usædvanlig bedrift.
Kommentarer